De nære relationer er blevet globaliseret

I mit liv var det engang sådan at venner og familie var nogle som jeg så ofte, og som typisk boede tæt på. Arbejdskollegaerne så jeg hver eneste dag på kontoret. sådan er det ikke længere.

Mine nære relationer er blevet udsat for globalisering. Teenage søn er på skoleophold i Seattle,USA, og efter hans begejstring at dømme,
er dette kun hans første udlandsophold. Min bror sejler rundt ved Angolas kyst i et olie supply skib, og hans kæreste, som er opvosket i England og Australien, bor i Colorado, USA. Tiden må vise hvor de slår sig ned. En god ven bor og arbejder i Kina, og har verden som sin arbejdsplads. Arbejdskollegaerne Sandeep og Oleg sidder bag hver deres computer i Indien og Ukraine.

Det er den fagre nye verden med mange muligheder, masse af nye indtryk og kontakter og venskaber på tværs af kulturer og verdensdele.

Heldigvis er ingen af de kære længere bort end på smartphonen, som jeg altid bærer i lomme eller på på den bærbare computer som altid står tændt. Skype, WhatsApp, Messenger, facebook, mail, ja der er masser af muligheder for at holde kontakten. Det er nemt lige at sende en lille hilsen, chatte eller sågar tale sammen. Uden besvær kan man følge og deltage i hinandens liv.

En udfordring er tidzoner. Af og til løber man sur i, hvornår dem i den anden ende har arbejdstid, sovetid eller fritid. Dansk aftentid og tid til hyggesludren, er meget sen aftentid i Indien, nat i Kina, og skoletid i Seattle, men det vænner man sig til.

I gode tider er det praktisk, rart og hyggeligt, og det føles trygt at det er nemt at komme i kontakt.  Men når sønnen har hjemve, eller netop har overværet et voldligt overfald, vennen er midt i en hård skilsmisse eller der er oversvømmelse i Indien, og kontakten pludselig er begrænset til, hvad man kan læse i medierne, bliver man med eet meget bevidst om, at der er tusinder kilometers afstand.

Muligvis er der blot brug for et par trøstende ord, som alle de smarte teknologiske redskaber heldigvis kan hjælpe en på vej med. Men knuset, man gerne ville give eller den hjælpende hånd i en svær situation, kan man ikke komme af med. Hvis man er i den uheldige situation selv at have brug for et trøstende ord, et knus, eller føler sig lidt alene, opleves afstanden reel og næsten ubærlig.

Det er noget af en overvindelse at skulle skrive til een på den modsatte side af jorden, og sige at man har brug for lidt trøst og støtte, når man ved, at modtageren vil føle sig magtesløs pga afstanden.

Heldigvis er det ikke alle de nære relationer, som er globaliseret. Veninden, som bor 4 huse væk, kan nemt overtales til en fælles hundelufter tur. Og den gamle nabo på 89, har altid døren åben, og sætter stor pris på at man lige dumper ind og høre, hvordan det går.
Den ugentlige tur i svømmehallen med 2 veninder med efterfølgende the og 'orden verdenssituation'- snak er højt skattet.
 
Behøver vel næsten ikke at fortælle, at mens jeg skriver dette, sidder yngste søn på 13 år foran sin Xbox og spiller online krigsspil med en fremmed dreng. De hygger sig, griner. De taler engelsk sammen og drengen hedder Kieran. Når jeg spørger til hvor drengen kommer fra, ser sønnen undrende og overbærende på mig, for det synes han overhovedet ikke er interessant.
Globaliseringen af de nære relationer er vist kommet for at blive.

http://www.fri.dk/personlig-udvikling/de-danske-verdensborgere